Kapok dyne fra Cocoon
Cocoons kapok dyne er fremstillet af de bedste økologiske materialer – dynen har et fyld af 100% naturlig og økologisk kapok og er betrukket med økologisk certificeret bomuld.
En kapok dyne er det helt rigtige valg til dig, som ønsker en økologisk, allergivenlig, vegansk og temperaturregulerende helårsdyne.
En dyne med fyld af kapok er velegnet til alle og særligt til dig som har en tendens til at have det varmt og svede om natten. En kapok dyne har en fantastisk egenskab til at regulere temperaturen omkring kroppen. En kapok dyne er sval til lun og kan bruges både sommer og vinter.
Se også vores andre dyner og puder fra Cocoon, du finder både dyner af majsfibre og silke.
Lidt om Kapok
Kapok er en naturfiber der vokser på kapoktræet Cebia pentranda i de tropiske regnskove i det sydlige og centrale Amerika, Indien og i den vestlige del af Afrika. Man kan delvist sammenligne kapok med bomuld.
Kapok adskiller sig dog ved at være væsentlig mere luftig end bomuld. Kapokfiberen indeholder 80% luft og er dermed 8 gange lettere end bomuld og samtidig verdens letteste naturfiber.
Det høje luftindhold i kapok gør fiberen enormt temperaturregulerende og meget åndbart.
Kapok
Hvorfor vælge en kapok dyne?
Når du sover med en dyne kapokfibre vil du opleve, at dynen tilpasser sig din kropstemperatur. En kapok dyne er derfor noget af det bedste du kan sove med, hvis du har problemer med svedeture eller hvis du finder en almindelig dundyne alt for varm og isolerende.
En kapok dyne adskiller sig også ved at være vandafvisende. Kapok indeholder et naturlige lag af voks omkring hver enkelt silkeblød fiber. Det gør, at kapok dynen ikke vil optage den fugt og sved, som kroppen afgiver i løbet af natten. I stedet bliver fugten transporteret væk fra kroppen igennem fiberens mange luftige hulrum. Du vil derfor opleve, at en kapok dyne forbliver dejlig tør hele natten igennem.
Om Cocoon
Cocoon er en dansk familieejet virksomhed, startet i 2011. De producerer kvalitets dyner, puder og sengetøj, samt sæbebær eller sæbenødder, vaskedufte til en miljøvenlig tøjvask. De sørger samtidigt for bæredygtig produktion, der tager ansvar for miljøet hos lokalbefolkningen og i Danmark. Sæbebær skåner miljøet, mens de vasker dit tøj. De vasker uden problemer mange forskellige slags tekstiler uden kemikalier. Det er økologisk, emballagefrit og vegansk med dyrevelfærd for øje.
Brian Nielsen (verificeret ejer) –
Denne kapokdyne virker meget “hård” og firkantet i det. Håber den “bløder” op med tiden?