Naturlig vaskeduft passer godt sammen med sæbebær hvis du ønsker duft til dit vasketøj. De består udelukkende af æteriske olier og er ikke en belastning for hverken dig eller vores natur – de er et bæredygtigt alternativ til alle de miljøbelastende skyllemidler der findes i supermarkerne.
Sådan anvender du vaskedufte
Du tilføjer 3-5 dråber vaskeduft på den lille vaskepose, hvori sæbebærerne er og putter den i maskinen som normalt. Du kan også tilføje 3-5 dråber til skyllemiddelskuffen sammen med klar eddike – eddike hjælper til at gøre vandet blødere.
De naturlige vaskedufte er rene økologiske æteriske olier og flasken indeholder 20 ml – patchouli indeholder 15 ml.
De fåes i 4 dufte – lavendel, patchouli, lemon myrtle og palmarosa, de giver alle en skøn og mild duft til dit vasketøj.
Lavendel
Duften af lavendel har en afslappende påvirkning på os, og denne duftolie, vil derfor være perfekt til soveværelset. Du kan enten tilføje duftolien til dit vasketøj under vask eller under tørring.
Palmarosa
Æterisk olie med palmarosa er certificeret 100% økologisk og den mildeste æteriske olie på markedet. Palmarosa er en græsplante, under navnet Cymbopogon Martini, som vokser i Indien og Kina. Olien har en dejlig duft, som minder om duften af roser.
Patchouli
Er en flerårig urt med velduftende blade og smukke hvide blomster. Patchouliurten er en planteart fra familien Lamiaceae (Læbeblomstfamilien), som består af ca. 3000 arter. Fælles for dem alle er, at de enten er urter eller buske, hvoraf mange af dem afgiver aroma fra deres blade eller stængler. Patchouli er første gang beskrevet i 1845 af en botaniker fra Philippinerne, og urten er siden hen kun blevet mere og mere populær. Urten bliver i dag dyrket i store dele af Asien.
Patchouliolien er en æterisk olie med mange gode egenskaber. I aromaterapi er olien b.la. kendt for at afhjælpe nervøsitet og stressrelaterede problemer. Du vil også finde patchouliolien i mange hudplejeprodukter, da olien har gode betændelseshæmmende egenskaber og stimulerer hudens genopbygning af døde hudceller.
Udover oliens mange gode egenskaber dufter patchouli helt fantastisk. Derfor anbefaler vi, at du bruger vores økologiske og naturlige patchouli olie til at tilføje naturlig duft til dit vasketøj. Patchouli er en af de mest brugte ingredienser i eksklusive parfumer og det siges, at patchouli var Dronning Victorias yndlingsduft. Duften af patchouli karakteriseres ofte som mild og luksuriøs med noter af træ.
Lemon Myrtle
Er en forfriskende duftolie med lækre noter af friske citrusfrugter. Lemon Myrtle planten, eller citronmyrte som planten hedder på dansk er en blomstrende busk, der stammer fra det nordøstlige Australien. Her er citronmyrte busken de seneste år blevet utrolig populær grundet de gastronomiske muligheder i plantens aromatiske blade. Lemon Myrtle indeholder nemlig mere citrus aroma end citroner og citrongræs, men uden den samme bitterhed i smagen som citroner. Olien, som udvindes fra netop bladene, har derfor en kraftig aroma af modne citrusfrugter, men er samtidig rund og afbalanceret, og fremkommer ikke bidende syrlig.
Rene og certificeret økologiske olier
Alle vaskedufte fra Cocoon er udvundet ved dampdestillering af plantens aromatiske blade, og er 100% rene æterisk olier. Du kan derfor være sikker på at olierne hverken er fortyndet eller opblandet med andre olier. Olierne er derudover certificeret økologisk, hvilket betyder at planterne ikke har været sprøjtet og der derfor ikke er fare for viderebringelse af restkemikalier. Det betyder også, at olierne er 100% naturlige og uden tilsætning af syntetiske eller naturidentiske tilsætningsstoffer.
Du kan også bruge vaskeduftene i dine hjemmelavede rengøringsmidler og sæber – se vores opskrifter her
Brug aldrig olierne ufortyndet.
Cocoon er en dansk og familieejet virksomhed som producerer bæredygtige, miljøvenlig og naturlige produkter til hverdagen.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.