Bloklys af rapsvoks – juletræ
Æstetisk bloklys af rapsvoks, som er smukt og dekorativt formet som et grantræ. Rapslyset er støbt i hånden af ren rapsvoks fra Europa, vægen er fremstillet af ubleget ren bomuld. Bloklyset har en flot cremet farve og vil skabe en hyggelig stemning.
Nu kan du med god samvittighed skabe hygge og stemning med bæredygtige og naturlige levende lys af rapsvoks – disse udleder ca. 80% færre partikler end stearinlys og lys af paraffin og er et sundere alternativ for indeklimaet. Vi anbefaler altid, at lufte ud efter hygge med levende lys.
Lysene er håndlavet i Holland af ren rapsvoks fra Europa, de er ikke tilsat duft og måler 11,5 cm i højden og har en diameter på 5 cm (i bunden). Små variationer kan forekomme da lysene er håndlavet. Lyset er pakket forsvarligt ind i genbrugspapir og kommer i en æske af pap – al emballage kan sorteres til genanvendelse.
Se også vores andre smukke rapslys
Lav dit eget rapslys
Da der altid vil være en rest tilbage af bloklyset når det er brændt ned, er der en ekstra væge af bomuld i æsken. Så kan du lave dit eget lille DIY projekt med rester af lys du har derhjemme.
Se også vores andre naturlige lys, og vores naturlige lys til julehyggen.
Sådan plejer du dit bloklys af rapsvoks
- Trim vægen til ca. 5 mm hver gang du tænder. Nip den med fingrene eller brug en vægeklipper.
- Undgå træk. Dels brænder dine lys ikke skævt og dels minimeres mængden af partikler når det brænder langsommere.
- Brænd dit lys ca. 2-3 timer første gang eller til at smeltepølen går næsten ud til kanten. Så undgår du at brænde en ‘tunnel’, der mindsker mængden af ilt og derved øger mængden af partikler.
- Giv dit lys et ‘kram’ ved at klemme kanterne ind – så undgår du også det brænder sig ned i en tunnel.
- Sluk lyset rigtigt. Undgå unødig sod ved at bruge en lyseslukker eller sluk det mellem fingrene.
Fordele ved rapsvoks
Rapsen kender vi fra de smukke gule marker om sommeren rundt om i Danmark og Europa. Rapsvoks er en ren vegetabilsk voks som ikke indeholder de problematiske stoffer som traditionelle lys af stearin gør. Rapsvoks er GMO-fri, plantebaseret, bionedbrydeligt og er ikke testet på dyr.
Anbefalinger til levende lys
- Stil altid tændte levende lys udenfor børn og husdyrs rækkevidde
- Hav altid opsyn med levende lys
- Sluk altid dit levende lys når du går i seng eller forlader hjemmet
- Placer altid levende lys i god afstand til gardiner og andre genstande som kan fange flammen
- Hav aldrig levende lys på børneværelser
- Pust ikke lyset ud, men kvæl i stedet flammen
Om Babongo
Babongo har en stor passion for bæredygtighed, æstetik og produkter skabt med kærlighed til naturen. Den dygtige lysstøber Nicole Blaak som står bag Babongo fremstiller smukke og æstetiske lys af rapsvoks fra Europa i hånden i hendes eget studio i Holland. Sæber fra Babongo er lavet med kærlighed og dedikation i hånden på en lille sæbefabrik i Storbritannien. Alle deres sæber er veganske og er fremstillet af naturlige ingredienser fri for palmeolie, parabener og SLS. Sæberne er tilsat æteriske olier, så vær opmærksom på allergener – se ingredienserne.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.