Kaffekapsel i stål
En genanvendelig kaffekapsel til Dolce Gusto® kaffemaskiner er et miljøvenligt alternativ til engangskaffekapsler i aluminium og plastik som ofte ikke kan genanvendes og ej heller bliver affaldssorteret. Du kan nu spare miljøet for en masse engangsemballage, ved at vælge denne kaffekapsel som bruges igen og igen.
Den genanvendelige kaffekapsel er fremstillet af rustfrit stål og kan bruges igen og igen. WayCap har et specielt slidset udgangssystem i filtrene, hvor hullerne er sat i en bestemt rækkefølge for at sikre en optimal brygning af din kaffe – her er det derfor vigtigt at bruge det filter som passer til din malede kaffe.
Kaffekapslerne til Dolce Gusto® er kompatibel med Dolce Gusto kaffemaskiner.
Har du en Nespresso® maskine? Se vores genanvendelige kaffekapsler til Espresso® her
Du kan læse mere herunder, hvilket filter du skal vælge.
Hvilket filter skal jeg vælge til min kaffe?
Den genanvendelig kaffekapsel til Dolce Gusto® kommer med to forskellige filtre, så du nemmere kan lave den kaffe du foretrækker. Er kaffen du bruger meget fintmalet, vælger du et filter med få åbninger. Er din kaffe derimod grovmalet, vælger du et filter med flere huller
Hvordan bruger jeg en genanvendelig kaffekapsel til Dolce Gusto®?
- Tag låget af kaffekapslen og vælg det filter som bedst passer til din kaffe – jo finere kaffen er jo færre huller skal der være i filteret
- Du udskifter filteret ved at give det et let tryk og herefter kan du indsætte et nyt
- Sæt kaffekapslen ned i holderen
- Fyld kaffekapslen med din yndlingskaffe
- Pres kaffen let sammen med det medfølgende stempel
- Skru låget fast på kapslen
- Den genanvendelige kaffekapsel er nu klar til brug
- Efter brug kan du bruge kaffegrumsen til en lækker bodyscrub* – du kan også bruge kaffegrumsen til gødning af dine planter eller have. Kaffegrumsen kan selvfølge også kommes i kompostspanden eller bioaffald
- Rengøring af din kaffekapsel efter brug – skil den ad og skyl den under rindende vand
Se i videoen herunder hvor nemt det er.
Genanvendelige kaffekapsler til Dolce Gusto® findes i 2 varianter
Sæt med 1 genanvendelig kapsel – pakken indeholder
- 1 genanvendelig kapsel i rustfrit stål som er kompatibel med Dolce Gusto® kaffemaskiner
- 1 låg i silikone
- 1 holder som er fremstillet af BPA-fri plastik
- 1 stempel i BPA-fri plastik
- 2 forskellige filtre
Sæt med 2 genanvendelige kapsler – pakken indeholder
- 2 kapsler i rustfrit stål som er kompatibel med Dolce Gusto® kaffemaskiner
- 2 låg i silikone
- 1 holder som er fremstillet af BPA-fri plastik
- 1 stempel i BPA-fri plastik
- 2 forskellige filtre
Se også vores lækre økologiske og Fairtrade kaffe som fåes i forskellige varianter og kaffen kommer i komposterbart emballage. Vi har også et godt udvalg af termokopper så du nemt kan have din kaffe med.
Emballagen er fremstillet af pap som du kan sortere til genanvendelse.
*Opskrift på hjemmelavet bodyscrub
Kaffegrumsen kan du bruge til at lave en lækker bodyscrub – bland kaffegrums med lidt kropsolie og scrub huden blidt inden badet. Kaffe har et naturligt højt indhold af antioxidanter og fjerner blidt og effektiv døde hudceller – mild eksfoliering sætter gang i blodgennemstrømningen og fremmer cellefornyelsen og huden efterlades blød og velplejet.
stefanieduus (verificeret ejer) –
Virker rigtig godt og kaffen kan presses godt.
Vi er meget tilfredse.
Sanne (verificeret ejer) –
Fuldstændig fantastiske – sådan kan kapslerne bedst beskrives!
Nemme at bruge, når man lige har øvet sig🙈 Nemme at gøre rene. Elsker at jeg nu med meget bedre samvittighed, kan få mig en god kop kaffe.
Ralph (verificeret ejer) –
Meget tilfreds, og så slipper man for alt det affald der er med almindelige kapsler