Hvad er solfilter?
Et solfilter skal beskytte huden mod solens UVA og UVB stråler og fåes med forskellige faktor/SPF – jo højere tallet er jo mere bekyttelse. Jo højere faktor en solcreme indeholder, jo mere cremet vil den ofte være. Der findes to forskellige typer solfiltre – et fysisk også kaldet mineralsk og et kemisk.
For optimal beskyttelse, anbefales det at smøre et godt lag på huden (du skal ikke spare på solcremen) inden du skal ud og nyde solens stråler. Gentag efter et par timer og når du har været i vandet. Beskyt altid børn ekstra godt mod solen, da de ikke selv kan mærke når de har fået for meget sol.
Fysisk solfilter
Et fysisk solfilter også kaldet et mineralsk filter er et solfilter som er udvundet af naturlige mineraler fra jorden, som zinkoxid og magnesiumoxid. Disse mineraler trænger ikke ned i huden, men lægger sig som en beskyttende hinde på huden og reflektere UV-strålerne væk fra huden.
Når man bruger disse mineraler vil solcremen blive hvid og den kan være svær at smøre ud. Vores solcremer fra Sol de Ibiza har en fast og cremet konsistens og kan nemt smøres ud, så man ikke syner hvid. Men husk, det er det som beskytter dig mod solens UV-stråler. Alle vores solcremer er fremstillet uden NANO-partikler og er sikre for både din hud og havmiljøet.
Køb solcreme med fysisk filterHvad er NANO-partikler?
Når man laver et fysisk solfilter med mineraler, er disse ofte lidt sværere at smøre ud og der kan komme et hvidligt skær på huden – dette er dog helt normalt, da det er de hvide mineraler som beskytter mod solens stråler. Man kan nedbryde disse mineraler til bitte små stykker også kaldet NANO-partikler, dette gøres så solcremen ikke efterlader et hvidligt skær. Desværre ved man endnu ikke så meget om disse bitte små NANO-partikler og de kan muligvis være skadelige for havmiljøet. Derfor er der ikke anvendt NANO-teknologi de sol-produkter vi forhandler. Er du i tvivl om du køber et produkt med NANO-teknologi, kan du se dette på ingredienslisten, da det skal fremgå.
Kemisk solfilter
En kemisk solfilter er et syntetisk filter, som er fremstillet af stoffer som trænger ned i de øverste lag af huden. Det kemiske solfilter virker ved, at det absorberer solens stråler når de rammer huden, så de ikke kan forårsage skade på huden. De kemiske solfiltre kan ikke ses på huden og anvendes derfor af mange hudpleje-producenter, nogle af de kemiske solfiltre som anvendes kan være mistænkt for at indeholde hormonforstyrrende stoffer og kan skade vores havmiljø.
En solcreme med kemisk solfilter kan sagtens være Svanemærket, allergimærket, vegansk og økologisk. Der er dog visse miljøkrav indenfor EU som solprodukter med et kemisk filter skal leve op til.
Vores bedste sol-tips
Når du er udenfor og nyder solen, er det vigtigt at du beskytter dig mod de skarpe stråler. Solens stråler kan udover at forbrænde huden også give rynker og tørre huden ud, derfor er det vigtigt at drikke meget vand og holde din hud fugtet når du opholder dig i solen.
- Brug solcreme og påfør jævnligt, specielt efter badning
- Beskyt udsatte steder med tyndt løst tøj
- Drik rigeligt med væske, gerne vand
- Anvend altid solbeskyttelse i ansigtet når du er ude
- Hold din hud gennemfugtet
Solcremer med fysisk solfilter
Måske du også vil læse
3 vibratorer der er værd at kende
3 vibratorer du skal kende. Uanset om du er ny til vibratorer eller du allerede har et par stykker i skuffen, kommer her vores bud på 3 forskellige vibratorer som vi synes du skal kende.
Læs mereFå en strålende hud
Vi kender vist allesammen til at springe vores renserutine over og det kan desværre tydeligt ses på huden. Når du renser din hud dagligt vil du hurtigt opleve en større effekt af dine hudplejeprodukter, mindre tørhed, en sundere glød og en strålende hud.
Læs mereSådan bruger du din shampoobar bedst
Følg vores gode råd og guide herunder til hvordan du bedst bruger din shampoobar, så du undgår at bruge for meget og derved får din shampoo bar til at holde længere.
Læs mere