Spring til indhold

Efterår -15% STOREWIDE

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Om os

Natural Living

Historien bag

Tankerne bag Natural Living

Natural Living

Natural Living er skabt ud fra et ønske om at gøre det nemmere at træffe mere bevidste valg i hverdagen.

Jeg har altid haft en interesse for at leve sundt, enkelt og naturligt – både i forhold til det, vi spiser, og det, vi omgiver os med.
Men det var først, da min familie og jeg flyttede til Kina i 2011, at min interesse for bæredygtighed for alvor blev til en drivkraft.

Fra Kina og Malaysia til Natural Living

Min familie og jeg boede tre år i Tianjin i Kina og derefter 4,5 år i Kuala Lumpur i Malaysia.

Årene i udlandet gav et nyt perspektiv på vores forbrug og på den måde, produkter indgår i hverdagen. Mødet med forskellige måder at leve og forbruge på – og de tydelige spor, vores forbrug efterlader – blev en vigtig inspiration til at tænke mere over de produkter, vi omgiver os med, og de valg, vi træffer.

Gennem årene voksede et ønske om at gøre noget selv og om at dele interessen for mere bevidste valg, naturlighed og en enklere hverdag med andre.

Det blev begyndelsen på Natural Living.

I dag er Natural Living en dansk webshop med nøje udvalgte produkter til hverdag og velvære.

Vi ønsker at gøre det nemmere at finde gode alternativer til nogle af de engangs- og plastikprodukter, vi omgiver os med – uden at det skal være besværligt eller kræve store forandringer.

For os handler det om at gøre mere bevidste valg til en naturlig del af hverdagen.

Vi tror ikke på perfekte produkter eller perfekte forbrugere - vi tror på at vælge bedre, når man alligevel har brug for noget.
Hos os finder du produkter, der er udvalgt med omtanke for materialer, funktion og design – så det bliver nemmere at træffe mere bevidste valg i hverdagen.

Marilena Skjoldby

Omtanke

Det vi gør

Produkter valgt med omhu

Vi har ikke et mål om at have alting i vores sortiment.

Vi vil hellere have produkter, som vi selv kan stå inde for.

Når vi finder nye produkter og brands, ser vi blandt andet på materialer, kvalitet, funktionalitet, holdbarhed og hvordan produktet fungerer i en almindelig hverdag.

Vi lægger også vægt på, at vi kan give dig ærlige og forståelige oplysninger om produkterne. For os er det vigtigt, at du kan træffe dit valg på et oplyst grundlag.

Troværdighed, gennemsigtighed og ærlighed

Troværdighed, gennemsigtighed og ærlighed er nogle af de vigtigste værdier i Natural Living.

Vi ønsker ikke bare at fortælle dig om produkternes fordele. Vi vil også være ærlige om deres begrænsninger, så du kan finde det produkt, der faktisk passer til dine behov.

For os handler det om at skabe en webshop, hvor du kan føle dig tryg ved de valg, du træffer.

Og hvis du er i tvivl om et produkt, en størrelse eller hvilken løsning der passer bedst til dig, er du altid velkommen til at spørge os.

Vi tænker også over emballagen

Vi forsøger at tænke omtanke ind i hele din oplevelse med Natural Living – også når din ordre skal sendes.

Vi pakker og sender i FSC-certificeret emballage og bruger blandt andet fyld af genanvendt papir og papirtape med klister af naturgummi.

Vi genbruger desuden emballage og fyld fra vores vareleveringer, når det kan bruges igen.

Derfor kan din ordre godt komme i en æske eller med fyld, som har været brugt før.

For os giver det mere mening at genbruge emballage, der allerede findes, end at bruge ny emballage bare for, at alt skal se ens ud.

Vores mission

Vores mission er at gøre det nemmere at finde mere bevidste alternativer til de engangs- og plastikprodukter, vi omgiver os med i hverdagen.

Vi tror på, at man ikke behøver ændre alting på én gang.

En madkasse, der bruges igen og igen.
En drikkeflaske, der erstatter engangsflasker.
En shampoobar uden den traditionelle plastikflaske.
Menstruationsprodukter, der kan bruges igen og igen.

Det er måske små valg.

Men når de bliver en del af hverdagen, kan de gøre en forskel.

Det er tankerne bag Natural Living.

De bedste hilsner
Marilena