Miljøvenlig og bionedbrydelig menstruationskop fra Fair Squared som er fremstillet af Fairtrade naturgummi. Naturgummiet kommer fra Horana Fair Rubber plantage på Sri Lanka, hvor bønderne er sikret ordentlige arbejdsforhold og løn.
Da menstruationskoppen er fremstillet af plantebaseret materiale kan den graves ned i haven, smides i kompostbunken eller sorteres til bioaffald efter endt brug. Koppen har en holdbarhed på ca. 2 år.
En menstruationskop opsamler blodet og tømmes efter behov, den kan anvendes til sport, svømning og også om natten. Den kan side i op til 12 timer alt efter hvor meget man bløder. Koppen kan ikke mærkes når den sidder rigtigt og udtørrer ikke slimhinderne.
Sådan bruger du en menstruationskop
- Du folder koppen sammen og indsætter den – den folder sig selv ud og du kan ikke mærke den hvis den er opsat korrekt. Det er kun stilken du skal kunne mærke. Generer koppen, tages den ud og indsættes påny. Det kan godt kræve lidt øvelse i starten, så hav lidt tålmodighed.
- Menstruationskoppen tømmes efter behov – Du griber om det nederste af koppen og trækker forsigtigt nedad, tryk let ind på koppen, så den nemt kan komme ud.
- Tøm koppen i toilettet og skyl den herefter med vand inden den sættes op igen – undgå sæbe, da det kan udtørre slimhinderne. Har du ikke adgang til rent vand, kan du tørre den af med toiletpapir inden den sættes op igen.
Du kan læse meget mere om menstruationskoppen i vores blogindlæg.
Vedligeholdelse
Når din menstruation er ovre anbefaler vi du koger koppen i 5 minutter for at fjerne bakterier. Du kan herefter opbevare i den medfølgende bomuldspose.
Se også vores andre miljøvenlige produkter, så du kan komme lidt grønnere igennem din menstruation – menstruationstrusser og miljøvenlige hygiejnebind.
Menstruationskoppen fåes i 4 størrelser:
Small kan indeholde 8 ml og måler 6,1 cm og 3,8 cm i diameter. Anbefales til meget let blødning.
Medium kan indeholde 12 ml og måler 6,65 cm og 4,1 cm i diameter. Anbefales til let blødning
Large kan indeholde 13 ml og måler 6,95 cm og 4,4 cm i diameter. Anbefales til let til normal blødning.
X-Large kan indeholde 20 ml og måler 7,2 cm og 4,7 cm i diameter. Anbefales til kraftig blødning.
OBS – vær opmærksom på allergener ved latex/naturgummi.
FAIR SQUARED er et tysk brand som producerer bæredygtige og genanvendelige produkter til personlig pleje. Alle deres produkter er certificeret med: Fairtrade – Vegan – Natrue – HALAL.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.