Hvad er bæredygtige produkter?

Bæredygtighed betyder at skabe de bedst mulige betingelser for miljø og mennesker, både nu og i fremtiden. Når der produceres bæredygtige produkter, vil det altid være af materialer som er bæredygtige og som kan indgå i naturen igen eller genanvendes i det uendelige, såsom glas og metal.

Plastik er f.eks ikke et bæredygtigt materiale, det er fremstillet af råolie, som ikke er en bæredygtig ressource og den er tilmed mangelfuld. Plastik kan ikke genanvendes 1:1, hvergang plastik genanvendes bliver produktet forringet og skal derfor blandes med nyt plastik for at have den ønskede holdbarhed.

Hvorfor er bæredygtige produkter dyrere?

Bæredygtige produkter fremstilles ofte i mindre partier og af små virksomheder, da efterspørgslen ikke er så stor endnu, desværre. Mange af produkterne fremstilles i hånden af dygtige håndværkere, som ofte har haft håndværket igennem flere generationer i deres familier. Derfor vil et produkt som er fremstillet bæredygtigt og af bæredygtige materialer altid være dyrere end det samme produkt som er masseproduceret i plastik.

Er der så forskel på bæredygtige produkter?

Ja, det er der! Lad os kigge på en bambustandbørste, de kan fåes i skrivende stund helt ned til 11-13 kr og op til 49 kr. Bambus er i sig selv et bæredygtigt materiale – det er en græsart, som vokser utrolig hurtigt og nogle arter kan endda vokse op til en meter om dagen, den trives naturligt uden pesticider og gødning og kan høstes flere gange årligt uden at skade hverken miljøet eller planten. Ydermere absorberer bambus store mængder CO2 og producerer 35% mere ilt end træer og er naturligt antibakterielt.

Men der er desværre stor forskel på hvordan bambussen bliver høstet og produceret. Og her spiller prisen en vigtig faktor, jo billigere produktet er jo mindre bæredygtighed kan der være for alle parter og miljø.

1. Materialet

Den mest anvendte bambusart er Moso, som vokser i Kina. Moso er ikke den bambusart som pandaerne spiser. Men der er altså stor forskel på hvordan bambussen bliver høstet og hvordan disse arbejdere bliver behandlet – de skal have ordentlige løn- og arbejdsforhold.

Materialet som børstehårene er lavet af, er heller ikke uden betydning. Der findes to muligheder, hvor det ene er nylon (det er det mest anvendte og billigste materiale) og det andet er ricinusolie, som er et naturligt materiale. Er børstehårerne farverige, er de helt sikkert fremstillet af nylon. 

2. Produktionen

Herefter skal tandbørsten skæres og slibes og pakkes – disse arbejdere skal også have ordentlige forhold og løn.

3. Salg

Herefter er der firmaet som har designet og fremstillet tandbørsten og til sidst butikken som sælger tandbørsten.

Alle disse led skal tjene på tandbørsten som kun koster 11-13 kr. Det er et regnestykke som jeg har svært ved at se bæredygtigheden for alle mennesker som har været en del af produktionen og salget.

Vores garanti til dig

Vi bestræber os ikke på at tilbyde dig de billigste bæredygtige produkter på markedet, for det tror vi ikke på findes. Til gengæld kan vi garantere dig, at alle de produkter vi forhandler er bæredygtige hele vejen igennem fra materialet, produktion, transporten og salget til dig.

Vi har en tæt dialog med vores leverandører som igen har et tæt samarbejde med deres leverandører og fabrikker. På denne måde bliver der skabt bæredygtighed i hele kæden.

Se bæredygtige produkter

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Varen er desværre ikke på lager Skriv dig op her og få direkte besked når varen er på lager igen. Indtast din email herunder.