Jeg har noget på hjertet, som nager mig og det vil jeg gerne dele med jer – nemlig greenwashing af bambustandbørster.

Bæredygtigt, zero waste, plastikfrit, grønt, miljø, økologi og naturligt er ord vi hører nærmest dagligt og med god grund. Vi kan alle gøre en forskel for vores miljø ved at ændre nogle af vores vaner og dagligdags produkter.

Tandbørsten er et meget nemt sted at starte – de fleste tandbørster er i dag lavet af 100% plastik og der bliver brugt milliarder af tandbørster verden over. Fælles for dem er, at der er en risiko for, at de stadig eksisterer idag, enten på lossepladsen, i naturen eller i havet. Så at udskifte den gamle plastiktandbørste med en tandbørste hvor skaftet er lavet af bambus, er jo ret nemt. Du kan heldigvis købe bambustandbørster mange steder på nettet og i dagligvare butikker.

Desværre er det også et af de bæredygtige og grønne produkter som nogle firmaer bevidst gør mere grønne end de er og det kaldes “greenwashing”.

Da jeg for et lille år siden begyndte min research af bambustandbørster til shoppen, var det en jungle at finde rundt i, for hold op hvor er der mange som laver dem og nogle lover endda, at de er 100% naturlige hvilket jo ville være fantastisk. Nogle firmaer hævder, at deres børster er lavet af feks. trækul – dette er dog ikke muligt, ifølge en af de førende producenter. Det er dog muligt at børsterne er lavet af nylon og herefter tilsat trækul. Det er desværre heller ikke muligt at lave børsterne af bambusfibre på nuværende tidspunkt. Husk også på, at der sjældent bliver brugt plantefarve til farvning af børsterne.

Jeg havde og har stadig høje krav til produkter og forventer en åbenhed og gennemsigtighed fra producenterne. Jeg fandt ud af, at der desværre ikke findes en 100% plastikfri og naturlig bambustandbørste, endnu. Jeg har en tæt dialog med en af de førende producenter af bambustandbørster og ifølge dem er det bedste alternativ, i skrivende stund, en blanding af castor olie og BPA fri nylon 4, som er 95% plantebaseret/biobaseret. De arbejder hårdt på at finde et 100% naturligt alternativ og du vil selvfølgelig få besked når dette er klart i shoppen.

Bambus er en græsart og er meget hurtigtvoksende, den kræver ikke meget plads og er derfor betegnet som et af de mest bæredygtige ressourcer vi har til rådighed. Meget bambus som idag bliver brugt til fremstilling af tandbørster kommer fra Kina. Ofte er det arten Moso, som bliver brugt – det er bla. denne type bambus som panda’en ikke spiser. Jeg og min familie har boet 3 år i Kina –  jeg har selv set og oplevet hvor forurenet landet er og hvordan mennesker bliver behandlet.

Så da jeg skulle vælge en bambustandbørste til shoppen, var det meget vigtigt for mig at vide hvor og hvordan den var blevet fremstillet. Jeg lærte hurtigt, at nogle firmaer importerede tandbørsterne fra Kina og satte deres eget navn/logo på, uden at vide hvor bambussen kom fra eller hvad børsterne var lavet af – mindst af alt vidste de ikke hvor og hvem der havde fremstillet dem. Folk som arbejder i marken og på fabrikker i Kina, har ikke de bedste vilkår. De har som regel lange arbejdsdage og har sjældent fri i weekenden, deres løn er ej heller noget at råbe hurra for. Fagforeninger findes ikke, så arbejderne er på ingen måde beskyttet.

Da jeg mener bæredygtighed, etik og ansvarlighed overfor mennesker, natur og dyr hænger sammen, var det ikke så svært at vælge en producent. Valget faldt på det tyske firma Hydrophil du kan læse mere om tandbørsten her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Varen er desværre ikke på lager Skriv dig op her og få direkte besked når varen er på lager igen. Indtast din email herunder.