Hvordan driver man egentlig en ærlig, bæredygtig og miljøvenlig webshop – det vil jeg fortælle lidt om her.

For mig er det vigtigt med gennemsigtighed, ærlighed og ansvarlighed.

Der findes efterhånden mange bæredygtige og miljøvenlige produkter og det er jo skønt, at det er blevet mere tilgængeligt. Rigtig mange mennesker vil gerne leve mere bæredygtigt og mange vil også gerne betale lidt ekstra for at støtte de ansvarlige og bæredygtige virksomheder. Dette er mange virksomheder klar over og nogle af dem spinner på det – de gør altså deres produkter mere grønne/bæredygtige end de egentlig er og det kan være svært at finde rundt i.

Vi gør os meget umage med at finde de bæredygtige produkter vi har i shoppen og vi går ikke på kompromis. Derfor kan der være produkter som vi ikke har eller er lidt længere om at få, fordi vi gerne vil undersøge produktet og/eller produktionskæden nærmere.

Som forbrugere kan vi meget nemt blive fortryllet og fascineret af flotte billeder og tekster som indeholder de rigtige bæredygtige ord (genanvendlige, miljøvenlige, naturlige, plastikfrie osv.) som skal få os til at købe et given produkt. For os er det meget vigtigt med en produktbeskrivelse som ærligt beskriver hvad produktet er lavet af og hvad den eventuelle emballage er lavet af. Det er også vigtigt, at både produkt og emballage er bæredygtigt, derfor finder du heller ikke emballage af plastik hos os.

Et meget godt eksempel er en bambustandbørste – nogle beskriver denne som 100% naturlig og komposterbar, det er desværre ikke rigtigt. Der findes bambustandbørster hvor børstehårene er lavet af castorolie som er naturligt materiale, men i fremstillingen af børsterne bliver det omdannet til bio-olie som ikke er komposterbart. Så tandbørsten er altså fremstillet af naturlige materialer, men kan altså ikke komposteres – lige præcis dette er der mange producenter og butikker som undlader at fortælle, måske af uvidenhed.

Et andet eksempel er solprodukter – mange af disse produkter bliver ofte beskrevet som naturlige. Men mange af dem har et kemisk solfilter som kan være skadeligt for havmiljøet og virke hormonforstyrrende på os. Og som forbrugere tror vi jo, at når et produkt beskrives som naturligt, så er det hverken skadeligt for os eller naturen. De solprodukter du finder i vores shop er alle med et mineralsk solfilter som ikke er skadeligt for havmiljøet og dig – de kommer i emballage af metal som enten kan genbruges efterfølgende eller bruges til genanvendelse af nyt metal.

Forvirret? Det kan vi godt forstå og derfor har vi undersøgt produkterne grundigt før de lander i shoppen, så du kan handle trygt og vide, at det du køber er bæredygtigt.

 

Tak for, at du læste med.

 

Mange hilsner Marilena

Natural Living

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Varen er desværre ikke på lager Skriv dig op her og få direkte besked når varen er på lager igen. Indtast din email herunder.